Bacon æble sundae
med karamelsovs
Bacon æble sundaemed karamelsovs
Ingredienser
- 10 personer
- 5 store æbler
- 3 spsk. vand
- 1 vaniljestang
- 125 g sukker
- Saft og skal fra 1 citron
- 5 store æbler (faste i kødet)
- 2 spsk. vand
- 310 g sukker
- 125 g smør
- 2 ½ dl fløde
- 300 g Bacon i skiver, Tulip Professional by Danish Crown
- 180 g lys muscovadosukker (eller brun farin)
- 1 ½ kg god vaniljeis
Sådan tilbereder du retten
Æblemos: Skræl æblerne, skær dem i grove stykker og kom dem i en gryde med vand, vaniljestang og korn. Lad det simre under låg i 8-10 minutter, til æblerne er helt møre. Tilsæt sukker og lad det simre uden låg 4-5 minutter. Smag til med citronsaft og skal. Smagen må gerne være forholdsvist frisk. Lad mosen køle.
Karamelliserede æbler og karamelsovs: Del æblerne i 8 og fjern kernehuset. Kom vand og sukker på en pande. Varm op til du har en ikke for mørk karamel. Kom smørret på panden. Vend det godt sammen og lad smørret arbejde godt ind i karamellen. Kom æblerne på og lad dem simre i karamellen, til de næsten er møre. De må ikke koge ud. Tag dem af og læg på bagepapir. Kom fløden i den karamel, der er tilbage på panden. Lad den simre et par minutter.
Karamelliseret bacon: Beklæd en bradepande med bagepapir. Drys halvdelen af sukkeret på pladen. Halvér baconskiverne og læg dem på sukkeret. Strø det sidste sukker over. Sæt bradepanden i ovnen ved 160 °C i cirka 15 minutter, til baconskiverne er gyldne, og sukkeret bobler i store bobler. Lad baconskiverne køle af.
Fordel æblemosen i glas. Kom karamelliserede æbler på, hvor halvdelen er viklet i bacon. Top op med is, lidt bacon, lidt æble og så karamelsovsen til sidst. Servér straks.
Tips
Du kan smage karamelsovsen til med en smule havsalt og en dråbe citronsaft.