Baconsvøbt medister
med æblekompot, syltede skalotteløg og sprøde salvieblade
Baconsvøbt medister med æblekompot, syltede skalotteløg og sprøde salvieblade
Ingredienser
- 10 personer
- 1,5 kg Medister, Danish Crown Professional
- 625 g Bacon i skiver, Tulip Professional by Danish Crown
- 20 salvieblade
- 4 madæbler i tern
- 3 laurbærblade
- 4 spsk. brun farin
- 5 spsk. æblecidereddike
- Salt og peber
- 8 skalotteløg
- 2 dl lagereddike
- 2 dl vand
- 200 g sukker
- 2 stk. laurbærblad
- 5 stk. nellike
- Rugbrød og sennep
Sådan tilbereder du retten
Skær løgene i både og pil lagene fra hinanden. Kom lagereddike, vand og sukker i en gryde sammen med laurbærblade og nellike. Bring i kog og tilsæt løgene. Sluk for varmen og lad dem trække min. 30 minutter. Del medisteren op i lige store dele ved at binde snor omkring den. Fyld en pande med vand og bring i kog. Læg medisteren herned og lad den pochere lige under kogepunktet i 10 minutter.
Tag medisteren op, skær den ud og svøb den i skiver af bacon. Steg medisteren 4-5 minutter på hver side, til den er gylden på begge sider. Steg salviebladene sprøde i fedtstoffet fra medisteren. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Steg det resterende bacon, laurbærblade og cirka 75% af æbleternene ved mellemhøj varme i 7-8 minutter, ind til æblerne er godt møre. Kom brun farin, de resterende æbletern og æbleeddike på. Lad snurre et par minutter, mens retten samler sig. Smag til med salt og peber. Anret æble på et fad.
Top med medister. syltede løg og sprøde salvieblade. Servér med rugbrød og sennep.