Cremet fiskesuppe
med torsk, bacon og soltørrede tomater
Cremet fiskesuppe med torsk, bacon og soltørrede tomater
Ingredienser
- 10 personer
- 375 g Bacontern, Tulip Professional by Danish Crown
- 3 løg
- 1-2 fennikelknold
- 120 g soltørrede tomater
- 2,5 L fiskebouillon
- 5 dl piskefløde
- 1,2 kg torskefilet
- Salt og peber
- Dild og stegte baconskiver
Sådan tilbereder du retten
Steg baconternene i en tykbundet gryde, til de er gyldne. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir.
Steg løgene i baconfedtet til de er klare, men uden at de tager farve. Tilsæt fennikel i tern, soltørrede tomater, fiskebouillon og fløde og lad suppen koge 15 minutter. Smag til med salt og peber. Skær fisken i tern eller strimler. Tag den varme suppe af blusset. Kom fisk og baconen i suppen og lad den ”trække” i 5 minutter. Giv suppen et hurtigt opkog. Pynt med frisk dild og baconskiver på toppen og servér straks.