Indbagt farsbrød
med bacon, feta og kartoffel
Indbagt farsbrød med bacon, feta og kartoffel
Ingredienser
- 10 personer
- 1 kg hakket oksekød, Danish Crown Professional
- 30 skiver bacon, Tulip Professional by Danish Crown
- 500 g kartofler, skrællet og skåret i små tern
- 2-3 løg, hakket fint
- 2½ dl finvalsede havregryn
- 3 æg
- 2½ dl mælk
- ½ tsk. friskrevet muskatnød
- Revet skal af 1 citron
- 250 g fetaost, smuldret
- Salt og peber
- friske salvieblade
- Frisk rucola, smuldret feta og en smule citronsaft
Sådan tilbereder du retten
Kom oksekød, kartoffeltern, løg, havregryn, æg, mælk, muskatnød og citronskal i en skål og bland det nænsomt sammen. Smag kødet til med salt og peber. Vend til sidst fetaosten sammen med kødet og form det til farsbrød, der passer til fadet, som de skal steges i. Dæk med baconskiverne, så de ligger tæt og dækker hele overfladen. Drys med salt og peber og pynt med friske salvieblade.
Steg farsbrødet i ovnen ved 180 °C i ca. 35 minutter, indtil det er gennemstegt og baconskiverne gyldne. Servér med frisk rucola vendt med smuldret feta og citronsaft.