Nakke af gris
med bacon-mandelsauté og lun sortkålssalat
Nakke af gris med bacon-mandelsauté og lun sortkålssalat
Ingredienser
- 10 personer
- 2 kg Nakke af gris, Danish Crown Professional
- 8 laurbærblade
- 20 hele peberkorn
- 4 stilke frisk timian
- 5 løg
- 300 g Bacon i skiver, Tulip Professional by Danish Crown
- 2 rødløg
- 200 g mandler
- 60 g æbleeddike
- Salt og peber
- 1,2 dl creme fraiche
- 200 g sortkål
Sådan tilbereder du retten
Skær nakke af gris i stykker på langs og kom i en gryde sammen med laurbærblade, peberkorn, timian og
løg skåret i kvarte. Dæk ingredienserne med vand og lad småsimre i ca. 1 time. Tag gryden af varmen og afkøl og pluk kødet i strimler.
Skær rødløg i ringe. Steg baconskiverne let gyldne. Tilsæt mandler og rødløg og steg med i 1 minut. Tilsæt æbleeddike og kog hurtigt af. Vend det hele sammen og smag til med salt og peber. Lun creme fraiche i en gryde og smag til med salt og peber. Vend hurtigt sortkålen i creme fraichen, så den stadig er sprød.
Anret det plukkede grisekød spredt på en tallerken. Læg sortkålblade imellem kødstykkerne og pynt med bacon- og mandelsauté.