Old fashioned bi-bourbon
med kandiseret bacon og kammuslinger med bacon på spyd
Old fashioned bi-bourbon med kandiseret bacon og kammuslinger med bacon på spyd
Ingredienser
- 10 personer
- 10 skiver Bacon, Tulip Professional by Danish Crown
- Olie
- 250 cl bourbon whisky
- 375 g Bacon i skiver, Tulip Professional by Danish Crown
- Brun farin
- 1 isterning
- ½ skive kandiseret bacon
- 5 cl bi-bourbon
- 2 stænk angostura
- ½ skive appelsin
- Bambusspyd med kirsebær og strimler af citronskal
- 30 skiver Bacon, Tulip Professional by Danish Crown
- 6 fed hvidløg
- 3 spsk. salt
- 2 spsk. paprika
- 1 tsk. sort peber
- 1 tsk. cayennepeber
- 30 store kammuslinger
- Kviste af timian og oregano
- Friskkværnet peber
Sådan tilbereder du retten
Bi (baconinfused) Bourbon
Steg baconskiver på en pande i lidt olie til de er stegte, og fedtet er smeltet fra. Hæld baconfedtet fra og sigt det ned i en kande med bourbon whisky og rør rundt. Dæk kanden til med folie og sæt den i fryseren 1-2 døgn. Sigt fedtet fra blandingen gennem en sigte og filtrer dernæst gennem et kaffefilter. Hæld den filtrerede bourbon på flaske.
Kandiseret bacon:
Læg baconskiver på en bageplade med bagepapir og drys dem med brun farin. Bag i ovn ved 200 °C, til sukkeret smelter. Vend baconskiverne og bag videre til de bliver brune. Tag dem ud og læg dem på en bagerist.
Old fashioned bi-bourbon:
Kom is og bi-bourbon i et whiskyglas og dryp 2 stænk angostura i. Sæt 1 skive kandiseret bacon i glasset. Dekorér med ½ skive appelsin og et bambusspyd med kirsebær og citronstrimmel. Servér straks.
Kammuslinger med bacon på spyd:
Hak hvidløg fint med saltet og bland med paprika, sort peber og cayennepeber. Krydr kammuslingerne på alle sider med krydderiblandingen. Steg baconskiver i ovn, til de er lysebrune i kanterne, men
stadig bløde og lad dem køle noget af. Læg en kvist timian og oregano på hver kammusling og rul en skive bacon omkring. Fasthold baconskiven med et bambusspyd. Bag i ovn ved 230 °C ca. 3 minutter på hver side. Anret kammuslinger på et fad og servér straks med old fashioned bi-bourbon.