Hjem Opskrifter Seafood suppe med rejer, krabbe og bacon

Seafood suppe med rejer, krabbe og bacon

Seafood suppe med rejer, krabbe og bacon

Ingredienser

  • 10 personer
  • 375 g Bacon i skiver, Tulip Professional by Danish Crown
  • 2 løg
  • 3,5 l vand
  • 5 laurbærblade
  • Salt og peber
  • 40 store rå rejer
  • 1 kg. rå krabbekød
  • 2 spsk. bacon stegefedt
  • 2 løg
  • 2 grøn peberfrugt
  • 2 frisk okra
  • 6 stilke bladselleri
  • 2 bundt. forårsløg
  • 2 spsk. olie
  • 4 spsk. hvedemel
  • 2,5 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 2 løg
  • Salt og peber
Tilbehør:
  • Ris

Sådan tilbereder du retten

Skær baconskiver i kvarte og steg dem til de er sprøde og gyldne. Afdryp på et stykke fedtsugende papir. Hæld stegefedtet fra panden i en skål. Hak løg. Bring vand i kog i en gryde.

Tilsæt løg, laurbærblade, salt og peber. Skyl rejerne. Tilsæt rejer og krabbekød og kog i 2 minutter. Tag rejer og krabbekød op (gem kogevandet). Pil rejerne og gem skallerne. Sæt reje- og krabbekød i køleskabet. Varm 1 spsk. baconstegefedt i en gryde og svits rejeskallerne i ca. 3 minutter. Tilsæt reje-krabbekogevandet og lad det koge i 10 minutter. Sigt kogevandet ned i en gryde og kassér rejeskaller m.m. Hak løg og peberfrugt. Skær okra, bladselleri og forårsløg i skiver. Varm olie i en gryde og svits hakket løg til de er klare. Tilsæt de øvrige grøntsager, drys mel over og rør rundt. Tilsæt tomatpure, halvdelen af kogevandet og kog op. Tilsæt resten af kogevandet og lad saucen småkoge i 30 minutter. Justér saucen med kogevand og ekstra vand, hvis den bliver for tyk. Smag til med salt og peber. Kom rejer, krabbekød og halvdelen af de stegte baconstykker i suppen og kog den i 5 minutter. Anret suppen med baconstykker og snittet top af forårsløg og servér med ris til.

Lignende opskrifter

Gris / Salater / Snacks/tapas
Tomatsalat med sprød bacon,

frisk mozzarella og basilikum

Snacks/tapas / Gris / Bacon
Ovnbagt gedeost

med bacon, honning, ristede mandler og timian

Gris / Snacks/tapas / Bacon
Karamelliseret bacon