Frikadeller i krydret tomatsauce
med bønner og muffinbrød
Frikadeller i krydret tomatsaucemed bønner og muffinbrød
Ingredienser
- 1 kg Mini-frikadeller 12 g, Danish Crown Professional
- 200 g bacon i tern, Danish Crown Professional
- 300 g hvide bønner
- ½ kg champignon i kvarte
- 3-4 små tørrede chilier
- 2 spsk. paprika
- 4 fed knust hvidløg
- 1 tsk. stødt kanel
- 500 g hakkede flåede tomater
- 4 dl bouillon
- Salt og peber
- 1 bundt hakket persille
- 1 italiensk durumbrød, rå dej
- 50 g hakkede oliven
- 100 g mozzarella, strimlet
Sådan tilbereder du retten
Læg bønnerne i blød natten over, kassér vandet og kog dem møre i letsaltet vand. Skær Italiensk durumbrød i 10 lige store stykker og tryk dem flade. Fordel oliven blandet med Mozzarella på dejen og pak den sammen omkring fyldet. Læg bollerne i smurte muffinforme og sæt dem til hævning. Bag brødene ved 200 ˚C i ca. 20 minutter.
Steg baconternene sprøde og læg dem til side. Skær champignonerne i kvarte og sted dem ved god varme sammen med frikadeller, chili, paprika, hvidløg og kanel. Tilsæt bacon, tomat og bouillon og kog i 5 minutter. Kom bønnerne ved, varm det godt igennem og smag til. Drys med persille og server muffin-brødene til.