Frikadeller med kartoffel-æblegratin
Frikadeller med kartoffel-æblegratin
Ingredienser
- 10 personer
- 10-20 pandestegte frikadeller 60 g, Danish Crown Professional
- 1 kg kartofler
- 500 g selleri
- 400 g skrællede æbler
- 1 ½ dl fløde
- 3 æg
- 150 g strimlet ost
- 1 spsk. timian
- Salt og peber
- 10 skiver solsikkerugbrød
Sådan tilbereder du retten
Skær kartofler, selleri og æbler i tern. Kog selleriternene møre, tilsæt kartofler samt æbler i tern og kog til æblerne er godt møre. Hæld vandet fra og damp grøntsagerne tørre. Rør fløde, sammenpisket æg, ost og timian i grøntsagerne og smag til med salt og peber. Kom grøntsagerne i et ovnfast fad og bag i ovnen ved 175 ˚C, til gratinen er fast ca. 30 minutter afhængig af fadets form og størrelse.
Lun frikadellerne og servér dem til kartoffel-æblegratinen sammen med solsikkerugbrød i skiver og drueagurker.