Græsk inspirerede frikadeller
med blomkåls-hummus og salat med marineret salatost
Græsk inspirerede frikadeller med blomkåls-hummus og salat med marineret salatost
Ingredienser
- 10 personer
- 20 Græske frikadeller 65 g, Danish Crown Professional
- 1 rødløg i skiver
- 225 g salatost i tern
- 1 dl purløg i 1½ cm stykker
- 3 ½ dl olivenolie
- 1 dl persille
- 1 tsk. tørret timian
- 20 sorte peberkorn
- 4 tomater i både
- 100 g rucola salat
- 1 blomkål
- 3 spsk. koldpresset olivenolie
- 3 fed hvidløg
- 4 spsk. tahin (sesampasta)
- 100 g Usaltede cashewnødder
- 1 spsk. stødt spidskommen
- Saft af ½ citron
- 1 dl koldpresset olivenolie
- ½ tsk. paprika
- 2 tsk. salt og friskkværnet peber
- ½ tsk. cayennepeber
Sådan tilbereder du retten
Skær rødløget i skiver. Kom salatost, rødløg og purløg i en skål. Bland olien med de øvrige ingredienser og hæld marinaden over osten. Lad den trække tildækket og koldt i ca. 5 døgn. Fordel blomkål i buketter. Vend buketterne i olivenolie og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i en forvarmet ovn på 175 °C i 25 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
Blend blomkål og de resterende ingredienser til en fin cremet konsistens. Smag til med krydderierne og køl igen af inden servering. Skær tomaterne i både. Tag osten op af marinaden og fordel den over salaten. Varm frikadellerne efter anvisning og servér med blomkåls-hummus og salat med marineret salatost.