Karbonader
med bacon og timian, tranebærpesto og julebulgur
Karbonadermed bacon og timian, tranebærpesto og julebulgur
Ingredienser
- 10 personer
- 10 karbonader, Danish Crown Professional
- 10 skiver sliced bacon, Danish Crown Professional
- ½ bundt timian
- Salt og peber
- 150 g tørrede tranebær
- 150 g soltørrede tomater
- 1 dl olivenolie
- 50 g parmesan
- ½ bundt basilikum
- 2 løg
- 2 spsk. olivenolie
- 4 dl bulgur
- 10 nelliker
- 3 kanelstænger
- 8 dl bouillon
- 10 tørrede abrikoser
- 10 dadler
- 200 g grønne druer
- ½ bundt purløg
- ½ bundt dild
- 1 dl appelsinjuice
Sådan tilbereder du retten
Blend tranebær, soltørrede tomater og olie godt sammen. Vend derefter revet parmesan og finthakket basilikum i og smag til med salt og peber. Hak løgene fint og steg dem gyldne i olivenolie. Vend bulgur, nelliker og kanelstænger deri, tilsæt bouillon og lad det simre under låg i ca. 12-15 minutter. Lad det herefter trække 5 minutter i gryden. Kom bulguren i en bradepande og lad den køle af. Vend derefter tørrede frugter, druer skåret i halve, urter og appelsinjuice deri og smag til med salt og peber.
Krydr karbonaderne godt med salt og peber. Læg 2 store kviste timian på hver karbonade og pak bacon omkring. Steg karbonaderne på en varm pande i olie i ca. 3 minutter på hver side. Servér karbonaderne med julebulgur og tranebærpesto.