Pasta med mini frikadeller i urtetomatsauce
Pasta med mini frikadeller i urtetomatsauce
Ingredienser
- 10 personer
- 50 mini frikadeller 12 g, Danish Crown Professional
- 200 g løg
- 200 g selleri
- 300 g gulerod
- 200 g bladselleri
- 5 fed hvidløg
- Rapsolie
- 50 g koncentreret tomatpuré
- 1 spsk. basilikum
- 1 kg hakkede flåede tomater
- 5 dl bouillon
- Salt og peber
- 1 kg pasta – penne, skruer, muslingeskaller eller lignende
- 250 g mozzarella
- Filone, lys
Sådan tilbereder du retten
Skær løg, selleri og gulerødder i tern og bladselleri i skiver. Sautér med knust hvidløg i rapsolie til grøntsagerne er møre, men uden at de tager farve. Tilsæt tomatpuré, frikadeller og basilikum og sautér endnu 1-2 minutter. Kom flåede hakkede tomater samt bouillon ved og lad det koge 10 minutter.
Smag saucen til med salt og peber. Kog pastaen al dente som anvist og vend den i saucen. Servér pastaretten med strimlet mozzarella og lunt Filone.