Økologiske oksekødsfrikadeller
med grønkålssalat og tahin dressing
Økologiske oksekødsfrikadellermed grønkålssalat og tahin dressing
Ingredienser
- 10 personer
- 60-80 økologiske oksekødsfrikadeller, Danish Crown Professional
- 300 g grønkål
- 500 g æbler, f.eks. Elstar
- 500 g gulerod
- 200 g hasselnødder
- 50 g sesamfrø
- Salt og peber
- 2 spsk. tahin
- 2 spsk. honning
- Saften af 1 citron
- 1 ½ dl vand
Sådan tilbereder du retten
Skyl og slyng grønkålen og hak den groft. Skær æblerne i store tern og gulerødderne i stave. Rist hasselnødderne i ovnen eller på en pande, til de er gyldne og skallen kan nulres af – læg nødderne i et viskestykke og rul dem, så skallen falder af. Bland alle grøntsager sammen i en stor skål og krydr med salt og peber.
Varm oksekødsfrikadellerne efter anvisning og kom dem i et fad, hvor de kan holdes lune. Rør alle ingredienser sammen til tahin dressingen og vend den i grønkålssalaten lige inden servering. Anret grønkålssalaten på et stort fad og servér som tilbehør til de lune frikadeller.