Sandwich
med crunchy skinkesalat, æble og blegselleri
Sandwichmed crunchy skinkesalat, æble og blegselleri
Ingredienser
- 10 personer
- 600 g tilberedt Skinkesteg tilsat lage, med grøn peber- og paprikamarinade (rester fra tidligere servering), Tender Pork
- 5 stængler blegselleri
- 2 røde æbler
- 250 g mayonnaise
- 300 g creme fraiche 18% eller græsk yoghurt 10%
- 3 spsk. grov, fransk sennep
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- Friskkværnet peber
- 20 skiver surdejsbrød
- 50 g mayonnaise (kan udelades)
- 2 hoveder mini Romaine salat eller anden salat
- 1 rødt æble
- 2 bakker ærteskud
Sådan tilbereder du retten
Fjern den tynde fedtkant fra den tilberedte skinkesteg og skær stegen i små tern. Skær blegselleri og æbler i små tern (lad skrællen blive på æblerne).
Rør mayonnaise, creme fraiche og sennep sammen til en creme og smag godt til med salt, sukker og friskkværnet peber. Vend skinke, æbler og selleri i cremen.
Grill surbrødsskiverne og lad dem køle lidt af. Smør halvdelen af skiverne med lidt mayonnaise (kan udelades) Dæk brødene med blade af Romaine-salat. Fordel skinkesalaten ovenpå. Top med tynde skiver af rødt æble og ærteskud, Luk sandwichen med endnu en skive ristet surdejsbrød og servér.
Tips
Skinkesalaten kan også serveres alene som en del af en buffet.