Hvidløgsmarineret kamfilet
med sprøde polentafritter og råkost af æble og fennikel
Hvidløgsmarineret kamfilet med sprøde polentafritter og råkost af æble og fennikel
Ingredienser
- 10 personer
- 1,8 kg Kamfilet af gris u/ben, tilsat lage, hvidløgsmarineret, Tender Pork
- 2 fennikler
- 5 æbler
- ½ bundt bladselleri
- 500 g speltkerner, kogte
- 2 dl æblecidereddike
- 2½ dl rapsolie
- 1 spsk. grov sennep
- 4 spsk. akaciehonning
- Salt og peber
- 250 g polentagryn
- 100 g fintrevet parmesan
- 1 dl finthakket salvie
- Salt og peber
- 200 g ekstra polentagryn
- 2 l neutral olie
- Spæde, lyse blade fra baldsellerien
Sådan tilbereder du retten
Steg kødet efter anvisning på emballagen. Lad hvile i 10 minutter, inden det skæres i skiver.
Snit fennikel, æble og bladselleri tyndt på et mandolinjern og vend dem sammen med speltkernerne. Rør æblecidereddike, rapsolie, sennep og honning sammen. Smag til med salt og peber.
Kog polentagryn i 1-2 minutter under konstant omrøring. Rør parmesan og salvie i og smag til med peber. Fordel blandingen i en passende form beklædt med bagepapir. Glat overfladen med en paletkniv og stil på køl i ca. 2 timer. Skær den faste polenta i passende stave efter ønske og vend dem i polentagryn, så de er dækket med et tyndt lag gryn over det hele. Steg fritterne sprøde i varm olie ved 180 °C indtil de sprøde og gyldne. Anret råkostsalaten og hæld dressingen over. Drys polentafritterne med en smule salt og servér med det samme til skiver af kamfilet og råkostsalat.
Tips
Speltkernerne kan evt. svitses med lidt tamari soya, inden de blandes i salaten.