Mini Karbonader
og kold blomkål/bønnesalat med krydderurtedressing
Mini Karbonaderog kold blomkål/bønnesalat med krydderurtedressing
Ingredienser
- 10 personer
- 20 Mini Karbonader, 25 g, Danish Crown Professional
- 1 stort blomkålshoved
- 500 g grønne bønner
- 2 rødløg
- 300 g puy eller grønne linser
- 125 g kapers
- 4 dl creme fraiche 18 %
- 3 spsk. mayonnaise
- 1½ spsk. Dijon sennep
- 2 spsk. akacie-honning
- Saft af ½ citron
- Salt og peber (fine peppers)
- Dild
- Purløg
- Kørvel eller persille
- Dild
Sådan tilbereder du retten
Skyl blomkålshovedet og del det i mindre buketter. Nip bønnerne og kog dem sammen med blomkålsbuketterne ca. 4 minutter i letsaltet vand – der skal være bid i. Afkøl straks i meget koldt vand så kogeprocessen stopper. Tilbered linserne efter anvisning. Pil rødløgene og skær dem i skiver.
Skyl krydderurterne og hak dem fint. Gem lidt dild til pynt. Rør creme fraiche og mayonnaise sammen. Tilsæt Dijon sennep og akacie-honning. Smag til med citronsaft, salt og peber og vend de hakkede krydderurter i dressingen.
Vend grøntsager, grønne linser og kapers i dressingen og anret i små portionsskåle. Træk mini karbonader på træspyd og servér dem til salaten. Pynt med dild.
Tips
Halvdelen af Dijon senneppen kan erstattes med Ravigotte sauce for en knap så kraftig sennepssmag.
Grønne linser fås også færdigtilberedte og klar til brug.