Hjem Opskrifter Pålægsfad med tilbehør

Pålægsfad

med tilbehør

Pålægsfadmed tilbehør

Ingredienser

  • 10 personer
  • Et udvalg af pålæg fra Danish Crown Professional, f.eks. hamburgerryg, rullepølse og saltkød
Syltede kejserhatte
  • 7 dl sherry
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 dl sukker
  • 4 spsk. citronsaft
  • 4 kviste citrontimian
  • 1 spsk. hel, sort peber
  • 500 g rensede kejserhatte, delt i halve på langs
Løvstikkemayonnaise
  • 2 pateuriserede æggeblommer
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 2 dl grofthakket løvstikke
  • 20 g daggammelt, lyst brød i tern
  • Salt og peber
  • 2½ dl solsikkeolie
Vinaigrette
  • 700 g rødbeder
  • 450 g gulerødder, skåret i tern
  • 100 g kartofler, skåret i tern
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 5 spsk. olivenolie
  • 2 dl finthakket sauerkraut, evt. fra dåse
  • 2 bananskalotteløg, finthakket
  • 4 drueagurker, skåret i tern
  • 2 dl finthakket persille
  • Salt og peber
  • Friskrevet peberrod efter smag
Løgkompot med bacon og æble
  • 4 skiver Bacon, Tulip Professional by Danish Crown
  • 350 g rødløg, finthakkede
  • 1 æble, skåret i små tern
  • 100 g rørsukker
  • 1 dl æbleeddike
  • ½ dl vand
  • Salt og peber
Ristede løg
  • 3 løg
  • 1 dl mælk
  • 50 g hvedemel
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Sådan tilbereder du retten

Syltede kejserhatte:
Kom sherry, æbleeddike, sukker og citronsaft i en gryde. Kog op og lad væden simre til der er ca. halvdelen tilbage. Tilsæt citronsaft, sort peber og svampe, lad det hele simre under låg i 5 minutter. Lad svampene trække på rene glas i ca. 1-2 dage.

Løvstikkemayonnaise:
Pisk æggeblommer, eddike, løg, løvstikke, brød samt salt og peber sammen i en foodprocessor. Tilsæt olien i en tynd stråle mens maskinen kører og pisk, til mayonnaisen er tyk. Servér f.eks. mayonnaisen til pølser, skinke eller stegte kartofler.

Vinaigrette:
Kog rødbederne møre med skindet på. Giv de kogte rødbeder et skyl koldt vand og smut skindet af dem. Skær dem efterfølgende i tern. Kog gulerødder og kartoffeltern møre i letsaltet vand. Lad dem dampe af. Vend de kogte grøntsager i en stor skål sammen med eddike, olivenolie, hakket løg, drueagurker og persille. Smag til med salt, peber og rigeligt friskrevet peberrod.

Løgkompot med bacon og æble:
Rist bacon i ovn, til den er gylden og sprød. Lad afkøle på fedtsugende papir pg hak den fint. Bring løg, æbletern, sukker, æbleeddike og vand i kog i en gryde. Lad det simre i ca. 25-30 minutter, til kompotten har en fast konsistens. Vend finthakket bacon i kompotten og smag til med salt og peber.

Ristede løg:
Skær løg i tynde strimler på mandolinjern. Vend løgstrimlerne i mælk og bagefter i mel. Fritér dem i gryde med varm olie eller i en frituregryde. Drys med salt og peber.

Lignende opskrifter

Gris / Smørrebrød / Pålæg
Smørrebrød med rullepølse,

dildmarinerede kartofler og salatløg

Skiveskåret / Forretter / Mødeservering
Ålerøget skinke & æble-broccolisalat på rugbrød

Forretter / Pålæg
Oksebryst

med kartoffelsalat og pistacie/granatæble vinaigrette