Californiske boller
med chorizo og grønt
Californiske boller med chorizo og grønt
Ingredienser
- 10 personer
- 125 g Chorizo i tern, Danish Crown Professional
- 5 skiver Bacon, Danish Crown Professional
- 1 æg
- 100 g champignon
- 3 forårsløg
- 3 dl vand
- 30 g gær
- 60 ml smagsneutral olie
- 1½ spsk. sukker
- 1½ tsk. salt
- 1 tsk. allround krydderi/barbecue
- 500 g hvedemel
Sådan tilbereder du retten
Skær champignonerne i mindre stykker og rist dem på en tør pande. Snit forårsløgene i skiver på skrå. Lun vandet og opløs gæren heri. Tilsæt olie, sukker, salt, krydderi og mel. Ælt dejen godt igennem, så den bliver smidig og elastisk, og lad den hæve tildækket og lunt ca. 1 time. Bred dejen let ud på et bord eller et skærebræt og fordel champignon, forårsløg og chorizotern herpå. Slå et æg ud ovenpå, og hak dejen sammen med grøntsager og kød. Anvend med fordel et stål-hakkejern.
Hak vilkårligt indtil grøntsagerne er godt fordelt i dejen. Det ser lidt ”skilt” ud, men det er helt korrekt. Anvend samme hakkejern til at portionere en passende mængde dej til boller, og placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Del baconskiverne på midten og placér en halv baconskive hen over dejen. Lad bollerne hæve tildækket ca. 30 minutter. Bag i ovnen ved 190 °C i 16-17 minutter.
Afkøl på en bagerist.
Tips
Fyldet kan varieres i en uendelighed, ligesom de kan toppes med solsikke,- eller græskarkerner ovenpå baconskiven.