Bowl
med ingefær- og kastanjemarineret skinkesteg, perlespeltsalat og persillepesto
Bowl med ingefær- og kastanjemarineret skinkesteg, perlespeltsalat og persillepesto
Ingredienser
- 10 personer
- 1 Skinkesteg tilsat lage, ingefær- og kastanjemarineret, Tender Pork
- 10 stilke bladselleri
- 300 g blandede cherrytomater
- 5 røde æbler
- 200 g valnøddekerner, ristede
- 1 kg perlespeltkerner, kogt
- 1 dl tamari
- ½ dl olivenolie
- Saften af 1 lime
- Salt og peber
- Friske ærtespirer
- Persillepesto
Sådan tilbereder du retten
Steg skinkestegen efter anvisning. Lad kødet køle ned i 20 minutter og skær det i tynde skiver.
Snit bladsellerien ultrafint på et mandolinjern, skær cherrytomaterne i halve og æblerne i tynde både. Vend de kogte perlespeltkerner med tamari, olivenolie og limesaft. Smag til med salt og peber. Anret tynde skiver skinkesteg i take away emballage eller portionsskål i passende størrelse. Fordel og anret de øvrige ingredienser – undtagen pesto, som fyldes i portionsbøtter separat.
Pynt med ærtespirer og servér straks.
Tips
Stegen kan også køles ned til næste dag og skæres koldt.