Hjem Opskrifter Ristet blodpølse med cremet kartoffelpuré, æblesky og karamelliserede æbler

Ristet blodpølse

med cremet kartoffelpuré, æblesky og karamelliserede æbler

Ristet blodpølsemed cremet kartoffelpuré, æblesky og karamelliserede æbler

Ingredienser

  • 10 personer
  • 1 kg blodpølse, Danish Crown Professional, skåret skiver
  • Smør til stegning
Kartoffelpuré
  • 1,8 kg skrællede kartofler skåret i ens små tern
  • 140 g smør skåret i tern
  • 3 dl sødmælk
  • 6 spsk. piskefløde
  • Salt
  • Hvid peber
Karamelliserede æbler
  • 50 g smør
  • 100 g sukker
  • 4 store æbler i både
  • 1 kvist rosmarin
Æblesky
  • Lidt olie til stegning
  • 4 finthakkede skalotteløg
  • 2 dl hvidvin
  • 0,5 dl æbleeddike
  • 4 dl god æblemost
  • 1 dl hønsebouillon
  • 40 g smør
Pynt
  • Frisk, hakket persille

Sådan tilbereder du retten

Kog kartoffeltern møre i vand i ca. 15 – 20 min. Hæld vandet grundigt fra gryden og lad kartofler dampe af i gryden i ca. 2 min. Mos kartoflerne grundigt, gerne med en kartoffelpresser. Varm mælk, smør og fløde i en gryde og tilsæt det kartoffelpuréen. Smag til med salt og lidt hvidpeber. Hold puréen varm i gryden.

Varm olien til æbleskyen i en gryde. Tilsæt skalotteløg og sautér til de er blanke. Hæld hvidvin, æbleeddike og æblemost på og reducér til halvdelen er tilbage. Hæld hønsebouillon på og kog skyen godt igennem. Jævn evt. med lidt maizena. Pisk til sidst koldt smør i skyen.

Kom smør og sukker i en pande og lad det smelte til det er gyldent. Vend rosmarin og æbler i sukkeret og vend dem med karamellen. Rist blodpølseskiverne i smør og server med karamelliserede æbler, pure´ og æblesky. Pynt med frisk hakket persille.

Lignende opskrifter

Desserter / Mødeservering / Jul
Chokoladeterrin med risengrødstopping

Jul / Gris / Tender Pork
Ribbensteg

med kålrabi og karamelliseret pære

Desserter / Jul / Bagværk
Rugbrødskage

med solbær og hvide chokoladespåner