Hjem Viden Nu er det tid til at komme gode boller på suppen

Nu er det tid til at komme gode boller på suppen

Regn, rusk, mørke – hurra! Det betyder nemlig suppetid! Og har man sagt suppe, så siger man også suppeboller. Hos os kommer de med en historie, nemlig om den unge slagterkone, Vera Mou, der for mere end 50 år siden pludselig fik succes med sine fantastiske kød- og melboller.

Noget af det bedste ved efteråret og vintertiden er, at det er suppetid. Store skåle med dampende varm og aromatisk suppe, kogt på det bedste, køkkenet formår. Med til suppe hører de gode traditionelle kødboller og melboller, som er med til at sende de fleste af os på en rutsjetur ned langs mindernes sti – med hyggelige erindringer om søndagsmiddag, belønningen oven på en kold efterårsdag udenfor eller måske en festlig gang natmad.

Og bollerne skal laves på den helt rigtige måde, så de har den autentiske smag af den traditionelle suppebolle.

Den smag kan du få hos os – for vi har fået hjælp fra den bedst mulige hånd i forhold til at ramme den helt rigtige smag. Vi fremstiller nemlig vores kød- og melboller på samme måde som Vera Mou gjorde det i sin tid.

 

 

Historiske suppeboller

Vera og Sigurd Mou var et ungt slagterpar i Esbjerg i 1960’erne, da Vera opdagede, at kunderne var helt vilde med de boller, hun lavede efter sin mors opskrift. Det blev startskuddet til det, der senere blev kendt som Mou Supper – og ikke mindst masseproduktionen af de berømte boller.

I dag foregår produktionen stadig på det anlæg i Esbjerg, som Vera og Sigurd fik bygget, da slagterforretningen blev for lille. Og opskriften er cirka den samme. Uden tilsætningsstoffer, smagsforstærkere eller andre af de ingredienser, som Vera ville have rystet på hovedet over.

Den kan du læse mere om i vores magasin, som du kan hente her. Her kan du også få mere at vide om vores andre kødboller, der både er rørt på enten gris og okse eller kylling. Bollerne kan indgå i supper, gryderetter eller lige få en rask tur på panden, så de får en lækker stegeskorpe.

 

Find magasinet her