Madspild er hverken godt for budgetter eller klima. Derfor er der god grund til at vælge råvarer, som er nemme at genbruge som rester. Nye opskrifter og tilberedningsvideoer med Tender Pork® viser både, hvordan hele udskæringer og rester bliver et hit på menuen.
Kampen mod madspild er højt på dagsordenen i de fleste køkkener. Det er nemlig superærgerligt, både for økonomien og for klimaet, når gode råvarer går til spilde. Derfor gælder det om at få genbrugt rester fra tidligere serveringer på en lækker og kreativ måde, så gæsterne har en fest med resterne. Men ikke alle rester er lige attraktive, for sjovere er en tør endeskive heller ikke på andendagen…
Ingen tørre rester!
Det problem kommer du udenom, når der er Tender Pork® på menuen. Tender Pork® er nemlig en række produkter, hvor udskæringer af dansk gris er tilsat en neutral marinade af vand, salt, sukker og lidt stivelse. Det gør, at produkterne både er saftige og møre, når de sættes på bordet første gang, men også at de bevarer saftigheden, når de genbruges som rester – også de sidste endestykker, som ellers er i fare for at blive tørre.
Inspiration til saftig restemad
Vi sender nu to nye Tender Pork® produkter på markedet. En Tender Pork® Bryststeg af gris, tilsat lage og en lækker BBQ rub, samt Tender Pork® Kamben, tilsat lage og ligeledes marineret med BBQ. Masser af god smag – og så er de ’Saftsus’me’ møre – som vi siger!
Herunder får du seks nye opskrifter – fire på vores nye produkter og to på vores populære Tender Pork® Skinkesteg med paprika- og grøn peber marinade. Tre af opskrifterne tager udgangspunkt i de hele råvarer – og tre opskrifter bygger videre på rester af gårsdagens tilberedte Tender Pork®.
Opskrifter med Tender Pork® skinkesteg
Skinkestegen serveres med en lækker kombination af kølig citroncreme og hele to slags tomater, nemlig friske marinerede og langtidsbagte, karamelliserede stilktomater. Resterne af skinken bliver til en pikant skinkesalat med masser af sprødhed fra æbler og blegselleri, alt sammen vendt i en krydret sennepscreme.
- Se tilberedningsvideoen til Skinkesteg med frisk tomatsalat, langtidsbagte tomater og citroncreme.
- Se tilberedningsvideoen til Sandwich med crunchy skinkesalat, æble og blegselleri.
Opskrifter med Tender Pork® kamben
Vores Kamben serveres med den asiatisk-inspirerede salat, der lige nu er et globalt hit, nemlig Smacked cucumber – altså agurk, der får et ordentligt gok med en kagerulle, og dermed kan absorbere masser af smag fra marinaden med sprød chili. Tiloversblevne kamben serveres som små ’gnave-hapsere’ i en salatbåd med sprødt grønt.
- Se tilberedningsvideoen til BBQ Kamben med ’Smacked cucumber,’ nudelsalat og hoisinmayo.
- Se tilberedningsvideoen til ’Hapsere’ med BBQ Kamben og chilimayo.
Opskrifter med Tender Pork® bryststeg
Den utroligt saftige bryststeg får selskab af en publikumsfavorit, den amerikansk-inspirerede Macaroni and Cheese, som har fået et skud grønt med godt med broccoli. Resterne af bryststegen ristes af med en teriyaki-glaze og fyldes i de luftige bao-boller med sprøde grøntsager.
- Se tilberedningsvideo til Bryststeg med BBQ-rub, Mac'n cheese og frisk salat.
- Se tilberedningsvideo til Bao med teriyakistegt BBQ Bryststeg, salat, chilimayo og koriander.
Aldrig har kampen mod madspild smagt bedre!