Risengrød og risalamande – uden spild (og tårer)
Endelig blev det tid til årstidens ikoniske desserter – nemlig den gode gamle risengrød og den lækre risalamande. Vi har sat begge dele på menuen – lavet på de bedste råvarer, uden tilsætningsstoffer og i en superpraktisk emballage, som er nem at åbne, og som efterlader minimalt affald. Du leverer bare mandelen.
Jo tættere vi kommer på jul, jo mere begynder de fleste af os at kigge efter julens mest populære desserter – nemlig risengrøden eller risalamanden. To klassikere, der kan nydes, lige som de er med kanel og smørklat på grøden og med kirsebærsauce til risalamanden, eller som kan twistes til et væld af variationer med frugter, saucer eller sammen med kager eller knas.
Rene råvarer – og god smag!
I år kan du købe begge klassikere hos os – lavet nøjagtig som du selv ville have lavet dem, på gode, naturlige råvarer som grødris, dansk mælk, dansk piskefløde, ægte Bourbon-vanilje og mandler.
Begge produkter bliver leveret, pakket i en praktisk rulle af plastic, som er nem at opbevare i køleskabet, hvor den nemt lader sig stable.
Desuden er rullen nem at åbne, så du uden problemer får produktet ud af pakken uden spild. Bagefter står du tilbage med et minimum af emballage – blot en tom plastichinde, der fylder minimalt i din affaldsspand. Så bliver det ikke nemmere.
Sådan åbner du rullen
Vi vil gerne vise dig, hvor nemt det er at åbne emballagen, og hvordan du på ingen tid kan portionere begge produkter, så derfor har vi lavet en lille video om håndteringen af emballagen. Den kan du se her.
Både risengrød og risalamande er geniale desserter, hvis du gerne vil undgå madspild i dit køkken. Der er nemlig utallige muligheder for at genbruge rester eller overskydende portioner. Du kan for eksempel forsøge dig med en luftig fromage som denne Risfromage med havtornsirup, eller den lækre Cheesecake med sauce af saltet karamel. Så bliver kampen mod madspild ikke ret meget lækrere!
Både risengrød og risalamande kommer i portioner af 2 kilo.