”Der er altid plads til dessert.” Den sætning er nok sagt adskillige tusinde gange gennem tiden – ikke mindst i julemåneden, hvor de fleste af os på mirakuløs vis finder plads til en portion risalamande som afslutning på et af højtidens traditionsrige måltider.
Men selvom vi er vilde med både risengrød og risalamande, skader lidt variation ikke i forhold til de traditionelle serveringer med henholdsvis kirsebærsauce til risalamanden og smørklat og kanelsukker til risengrøden.
Både vores risengrød og risalamande kommer i praktiske ’pølser’ á 2 kilo, som har lang holdbarhed og desuden er nemme at stable på køl. Så der er al mulig grund til at have et lille lager i køleskabet til en fleksibel og nem servering. Begge produkter er lavet på gode, naturlige råvarer som grødris, dansk mælk, dansk piskefløde, ægte bourbonvanilje og mandler. Og vores risengrød er desuden økologisk.
Her får du en håndfuld opskrifter på nye, utraditionelle og superlækre serveringer af julens klassikere – brug dem, når du på forhånd har risdesserter på menuen, eller når du lige har en pakke eller to tilbage på køl.
Opskrifter med risengrød
- Kast dig ud i den stemningsfyldte Juleis med sprød makronbund, risengrød og hvid chokoladesauce, hvor formen giver mindelser om små juletræer, dekoreret med guldpynt
- Brug en rest risengrød til lækre Brunchpandekager, som toppes med farvestrålende pynt af granatæbler og appelsin.
- Væk drømmen om den hvide jul med denne flotte Snekage med risengrød og kokos.
- Eller få dine gæster til at spærre øjnene op, når du serverer denne spektakulære Sushi-dessert med risengrød, chokolade/mocca-sauce, syltet gulerod og knuste, røde bær. Bare WOW!
Opskrifter med risalamande
- Læg chokoladelåg på risalamanden og top med kirsebær i denne fine portionsanretning.
- Skru op for alle julens smage med denne Juletrifli, hvor risalamande ligger i lag med knuste brunkager.
- Nå nye dessert-højder med dette flotte is-tårn, hvor risalamande ligger i lag med karamelliseret rugbrød og ledsages af pikant passionsfrugt.
- Få det bedste fra to desserter med denne flotte kage, hvor cheesecake kombineres med risalamande og toppes med en lækker, cremet og saltet karamelsauce.