Hjem Viden Tid til gode boller på suppen!
Oksekødssuppe Med Kød Og Melboller Artikel 1920X640
Viden

Tid til gode boller på suppen!

Saftige kødboller og smørbløde melboller er simpelthen noget af det hyggeligste fyld, du kan komme i suppen. Du kan gå helt klassisk til værks – eller sætte dit eget præg på bollerne.

Vintertid er suppetid! Tid til varme, veltilberedte supper, der er milde eller spicy, rustikke eller cremede, smagfulde og nærende. Og allerhelst serveret med lækre kødboller eller melboller som fyld – eller måske begge dele..

 

Den ægte vare..

Kød- og melboller er det traditionelle fyld i de klare supper, der er en del af det kulinariske arvesølv her i landet, nemlig hønsekødsuppen og oksekødsuppen. Derfor er vores kød- og melboller også skåret over den klassiske læst – uden nogle former for tilsætningsstoffer.

Vores kødboller er nemlig lavet på en blanding af finthakket gris og okse, som røres med blandt andet æggehvider, rasp og mel og krydret med løg og hvid peber. Og vores melboller er rørt af mel, fedtstof og æg. Helt enkelt.

 

Boller med et twist

Selvom kød- og melbollerne traditionelt hører hjemme i de klare supper, er der masser af muligheder for at pifte andre supper op med de gode boller. Og faktisk har du også mulighed for at sætte dit eget præg på bollerne. Du kan nemlig riste bollerne i smør og eventuelt krydre dem, så de matcher suppen. Prøv at servere smørstegte kødboller med lidt hvidløg som topping på en cremet svampesuppe. Eller prøv at krydre de ristede kødboller med karry til en græskarsuppe.

Vidste du, at du også kan riste melboller i brunt smør eller olivenolie, krydre med for eksempel persille og hvidløg og servere til en spicy tomatsupppe eller en cremet gulerodssuppe?

 

…og hvad med de store boller?

Vores kød- og melboller kommer i en mundret størrelse på 3 gram pr bolle. Men du kan også vælge nogle af de større kødboller i vores sortiment, som for eksempel vores kyllingekødboller á 40 gram eller middagskødboller á 25 eller 50 gram. Det giver et mere rustikt udtryk og egner sig godt i en ’bowl’.

Servér kødbollerne som de er, varmet direkte i suppen, eller giv dem en let stegeskorpe og lidt smag. Prøv for eksempel at glasere kyllingekødbollerne i en teriyaki-glaze og server på en nudelsuppe. Eller rist kødboller á 25 gram med lidt røget paprika som topping på en gullaschsuppe.

Find vores sortiment her.