Viden
Corona, klima og kostbevidsthed! Der er utroligt mange faktorer, der spiller ind på, hvordan dine gæster i kantinen skal spise fremover. Vi tager temperaturen på tendenserne – og giver idéer til, hvordan du kan være med i front.
Kantinen – cafeen – personalerestauranten… Lige meget hvad vi vælger at kalde den, så er det stedet, hvor virksomhedens medarbejdere mødes og får dagens lille hverdagsforkælelse. Og den skal være både velsmagende, sund, sikker, syndig, sjov, spændende… Fortsæt selv listen. Men kantinen er i forandring i denne tid, hvor både bæredygtighed, corona og god medarbejderpleje er med til at sætte agendaen.
Få råd og sparring fra din konsulent!
Lisa Axelsen Komdrup er Field Sales Manager i Danish Crown Professional, og hun har et godt tilbud til kantinerne.
”Vi bruger meget krudt på at tænke fremad, når det gælder om, hvad kantinerne har brug for. Men vi lytter også hele tiden til, hvad den enkelte kantine har af behov og udfordringer. På den baggrund vil vi virkelig gerne sparre og rådgive om, hvordan kantinerne nemmest omstiller sig, så de kan fokusere på det, der for alvor giver værdi for dem, nemlig glade gæster, ”siger hun.
”Vi står som altid for at levere med høj leveringssikkerhed, og sikre, at kvalitet og fødevaresikkerhed er i top. Men det handler også om at kunne rådgive på koncepter og formater, og om hvordan man kan omstille sig med en fornuftig økonomi. Derfor håber vi, at vores kunder vil række ud, og udfordre os på gode råd og sparring i hverdagen!”