Hjem Viden Kød tilsat lage kan sagtens være rosastegt
Tender Pork Skinkesteg Honning 1920X640
Viden

Kød tilsat lage kan sagtens være rosastegt

Du skal bare være obs. på holdetiden. Holdetiden er tiden efter stegning, og den afhænger af centrumtemperaturen, som må ligge på 60 °C og opefter. Følges disse regler er stegning af kød tilsat lage til centrumtemperatur under 75 °C, lige så sikkert som stegning til 75 °C.

F.eks kan du stege en Tender Pork® skinkesteg i en 150 °C forvarmet ovn i ca. 45 minutter. Skru derefter ovnen op på 190 °C, og steg den videre i ca 12 minutter til den når en kernetemperatur på 65 °C. Da kødet er tilsat lage skal det varmebehandles til minimum 65 °C i 11 minutter. For at opnå det bedste resultat, bør du lade stegen hvile i ca 10. minutter inden servering.