Chipotle, ahornsirup, grøn peber og paprika: Der er masser af spændende smage i de to nye TENDER PORK®-produkter. Smag dem på Foodexpo 2022.
Måske kender du allerede vores portefølje af TENDER PORK® produkter, der alle er baserede på kød fra grise produceret af danske landmænd. Fælles for TENDER PORK® produkterne er, at de alle er tilsat en smagsneutral lage af naturlige ingredienser som vand, salt lidt sukker og lidt majsstivelse, som tilsammen gør, at kødet holder sig saftigt og lækkert i lang tid, også ved varmholdelse eller ved genopvarmning.
Saftigheden holder sig også, når kødet bliver koldt, og det gør det helt oplagt at bruge overskydende kød til for eksempel smørrebrød, salater eller andre lette, kolde retter. TENDER PORK® produkterne er desuden nemme at portionere og anrette eller servere, for eksempel når du laver front cooking.
Alsidigt krydret skinkesteg
Nu lancerer vi to nye produkter, som begge har masser af serveringsmuligheder, og som appellerer til de flestes smag. Det ene produkt er en skinkesteg, der er skåret af skinkeyderlår fra danske grise, og marineret i en smagfuld marinade med grøn peber og paprika efter at den er tilsat den smagsneutrale lage.
Stegen tilberedes ved ovnstegning, til den har opnået en kernetemperatur på mindst 65 grader, og holdt temperaturen i 11 minutter. Efter en kort hviletid er stegen klar til udskæring og portionering. Den alsidige krydring giver masser af muligheder for tilbehør, for eksempel en frisk salat med nye spinatblade og en topping af parmesan til forår og sommer, eller bagte rodfrugter til vinterhalvåret.
Kamkoteletter med et lille strejf af Mexico
Vores anden nye lancering er kamkoteletter fra dansk gris, udskåret til en størrelse på ca. 125 gram, som, udover den smagsneutrale lage, er smagssat med en marinade af chipotle og ahornsirup.
Chipotle er en tilberedning af chili, som vi finder i det traditionelle mexicanske køkken, og er en røget udgave af den kendte jalapeno-chili. Dermed tilføjes kødet et strejf af en røget smag, og sammen med den søde ahornsirup gør det kamkoteletten til en oplagt kandidat til sommerens grill-buffeter, for eksempel med en fyldig kartoffelsalat, eventuelt toppet med sprød bacon.
Du kan læse mere om vores TENDER PORK® koncept her.
Husk at du kan smage begge produkter – og masser af andre lækre sager – på vores stand nummer 9650 på Foodexpo 2022 i dagene 27.-29. marts i Herning!